Vejen til bedre hørelse
Høresansen er vores nøgle til verden omkring os og hjælper os med at leve et rigt og varieret liv.
Omkring hver sjette dansker har en hørenedsættelse, hvilket gør det til det mest udbredte handicap overhovedet. Ikke mange taler højt om deres hørenedsættelse, og det anses heller ikke i dag som et egentligt handicap, men der er utallige grunde til at gøre noget ved den.
Ofte kommer en hørenedsættelse snigende, og derfor er der også mange, der går alt for længe, inden de får gjort noget ved problemerne. Ganske enkelt fordi man ikke selv lægger mærke til, hvor lidt man i grunden hører. Ofte er det også pårørende, der opdager hørenedsættelsen først.
Den værste konsekvens ved en hørenedsættelse er, at det kan gå ud over humøret. Fordi man ikke kan høre, hvad der bliver sagt, kan man trække sig ind i sig selv og ikke have lyst til at deltage i sociale sammenhænge. Det er selvfølgelig en meget ærgerlig konsekvens, og første skridt på vejen er at erkende, at man ikke helt hører så godt mere. Og det er der heldigvis råd for!