Høreværn og ørepropper



Mer´ bund, tak!
"Jeg har brug for et høreværn, der giver mig det fulde lydbillede, og hvor alle nuancer er tilstede. Mine høreværn giver mig en tydelig og definerbar bund & en ren og behagelig top. Det samlede lydbillede er behageligt og meget definerbart.
At spille med høreværn er en ren fornøjelse og kræver stort set ingen tilvænning!"

- Hannibal, Trommeslager & Percussionist (Zididada m.fl.) 



Allan H. Pedersen - også kendt blandt musikere som Hannibal - har afprøvet høreværn fra Hørecentrene a/s - og har valgt at fortsætte med at bruge dem. Som musiker er man udsat for et kraftigt lydniveau, der på sigt desværre kan give meget dårlig hørelse, og det er derfor et klogt valg at beskytte sine ører. Hos os får du et par gode høreværn med den rette dæmpningsværdi, afhængigt af hvilket lyd/støj-niveau, du befinder dig i.
Du kan læse meget mere om Hannibal her

Formstøbte høreværn

Langt fra alle er bevidste om det, men vi lever i dag i en verden, der mere og mere bliver præget af støj, og mange gange befinder vi os ofte på steder, hvor støjniveauet er så højt, at det kan give en varig høreskade. Ikke fordi vi skal stå med en løftet pegefinger, men vi skal nu alligevel huske at passe godt på vores ører. Har du først fået en høreskade, er den desværre for resten af livet. 

Hos os kan du få formstøbte høreværn fra Siemens og Phonak. Disse høreværn er fremstillet i blødt silikone efter et aftryk af din øregang. Dette giver en perfekt pasform, og materialet gør høreværnene meget hygiejniske at bruge – både i fritiden og på arbejdet. Det er en stor hjælp, hvis man f.eks. har problemer med støjoverfølsomhed eller blot ønsker at beskytte ørerne generelt.

 

Musikerhøreværn

De fleste musikere oplever lydniveauer, der svarer til støjen fra en jetmotor. Lyd på det niveau påvirker hørelsen efter ganske korte intervaller, og mange musikere er derfor i risikogruppen for at få permanente høreskader. Mange bruger af den grund også høreværnene til koncert eller på café. Siemens og Phonaks formstøbte musikerhøreværn dæmper lineært over hele det hørbare frekvensområde. Det vil sige, at musik og sang stadig er klar og tydelig - blot dæmpet med ER filtre på 9, 15 eller 25 dB. Musikken vil opleves på samme måde - blot ved et lavere niveau. Og når man først har vænnet sig til at bruge høreværnene, kan man også føre en samtale uden at skulle tage høreværnene ud, da de kun dæmper ned til taleniveau. Disse høreværn kan også med fordel benyttes i mange andre situationer. De er optimale til at dæmpe støj og til at sørge for, at tale stadig er tydelig. Det er en stor hjælp, hvis man f.eks. har problemer med støjoverfølsomhed eller blot ønsker at beskytte ørerne generelt.

Industrihøreværn

Hvis du arbejder i et støjende miljø, har du mulighed for at anskaffe dig et formstøbt høreværn med gribekant og snor, så det ikke bliver tabt. Høreværnet leveres med flere forskellige filtre, som passer til støjbelastningen på din arbejdsplads. Med ClearSound filtersystem får du en forbedret gengivelse af diskantlydene, dvs. du kan følge med i en samtale uden at skulle at tage høreværnene af.


Sovepropper

Sovepropper er specielle ørepropper til dig, der har en snorkende partner, bor i larmende omgivelser eller sover på forskellige tider af døgnet. Sovepropperne er lavet i et behageligt blødt materiale og er ikke ubehageligt at have i ørerne, heller ikke efter en god nats søvn. Du kan, selvom du bruger soverpropperne, stadig høre vækkeur, dørklokke og brandalarm.


Jagt høreværn

Du kan møde impulsstøj mange steder i din hverdag. Hammerslag i metal, piloteringsarbejde eller skud fra et jagtgevær er eksempler på impulsstøj, der kan skade din hørelse. Et par jagthøreværn med Shotkiller filtre er mekaniske filtre med en dæmpningsværdi på op til ca. 30 dB. Der laves 2 udgaver - en udgave til almindelig jagt med Shotkiller filtret alene for optimal hørelse i skoven samt en udgave til anvendelse på eksempelvis skydebanen eller værkstedet med kraftig impulsstøj, hvor Shotkiller filtret suppleres med et standard filter for optimal hørelse i støjende omgivelser. Det betyder, at du kan bruge dine jagthøreværn overalt, hvor du møder generende støj, og du kan bruge samme sæt høreværn på arbejdet eller på skydebanen


Svømmepropper

Med en svømmeprop er du sikker på, at du ikke får vand i ørerne. Samtidig bliver du beskyttet mod det høje lydniveau, der ofte findes i svømmehaller. Du kan bruge svømmeproppen i både svømmehallen eller ved stranden.

Alle vores høreværn, som f.eks ørepropper, fås i mange forskellige farver. Kontakt en af vores hørespecialister for at høre nærmere på telefon 7070 2328.

 

































 


Copyright 2011 | Hørecentrene a|s | Skejbycentret | Skelagervej 5 | 8200 Århus N | Tlf. 7070 2328 | info@hca.dk