Ørets funktion
Øret er et meget komplekst organ, der består af tre dele: Det ydre øre, mellemøret og det indre øre. Fra det indre ører leder hørenerven informationer videre til bearbejdning i hjernen.
 |
En hørenedsættelse kan opstå på grund af en skade eller blokering i én eller flere af disse dele. For at kunne forstå hvad en hørenedsættelse er, er det vigtigt at kende mere til ørets funktioner, og hvordan øret fungerer. |
| Det ydre øre |
Det ydre øre består af selve ørebrusken, øregangen og trommehinden. Det ydre øre opfanger lydene og kanaliserer dem videre fra omgivelserne ind til trommehinden og mellemøret.
|
| Mellemøret |
Mellemøret er et luftfyldt rum, hvor kroppens tre mindste knogler sidder: hammer, ambolt og stigbøjle. Disse knogler sidder fast i en kæde, som i den ene ende er fæstnet til bagsiden af trommehinden og i den anden ende til en tynd membran, der fører ind til det indre øre. Mellemøret er også i forbindelse med svælget via det eustakiske rør, der sørger for at holde samme tryk i mellemøret som i den omgivende luft.
|
| Det indre øre |
Øresneglen i det indre øre bearbejder opfattelsen af lyd, mens ligevægtsorganet bearbejder opfattelsen af kroppens balance. Øresneglen har fine hårceller hele vejen op langs sneglegangene. Når væsken i øresneglen sættes i bevægelse af lydbølgerne, bevæger de finde hårceller sig også. Dette aktiverer en kemisk reaktion på hørenerven. Hørenerven sender herefter impulser videre til de områder i hjernen, der modtager og omdanner impulserne til lydindtryk. |
Årsager til hørenedsættelse
Det ydre øre
Ørevokspropper og betændelse i øregangen hører til de mest typiske problemer
Mellemøret
Huller i trommehinden, betændelse og væske i mellemøret samt otosklerose (en forkalkning mellem stigbøjlen og det indre øre) er hyppige årsager. De fleste problemer i mellemøret kan afhjælpes med medicin eller operation. Er dette ikke muligt kan varige høreskader som oftest behandles med meget godt resultat
Det indre øre
De fleste hørenedsættelser skyldes skader i det indre øre. Årsagerne er typisk naturlig ældning, støjskader, medicin med skadelig virkning på hørelsen eller kraniebrud. Her skades de fine hårceller, så de ikke længere kan sende besked til hjernen. Disse høreskader kan i det fleste tilfælde afhjælpes med høreapparater
Grader af hørenedsættelse
En hørenedsættelse varierer meget fra person til person. De betegnelser der ofte bruges i fagterminologien er: Mild, moderat eller middelsvær, svær og meget svær hørenedsættelse.
|
Mild hørenedsættelse |
Man er ikke i stand til at høre svage lyde og har svært ved at forstå tale i støjfyldte omgivelser.
|
|
Moderat eller middelsvær hørenedsættelse |
Man er ikke i stand til at høre svage og moderat kraftige lyde og har udprægede problemer med at forstå tale – især hvor der er meget støj. |
|
Svær hørenedsættelse |
Den,der taler, er nødt til at hæve stemmen, og det er næsten umuligt at føre en samtale i en forsamling, hvor der er meget omgivende støj. |
|
Meget svær hørenedsættelse |
Man kan kun høre visse og meget kraftige lyde, men kommunikation er kun mulig ved hjælp af høreapparater – og selv med disse kan det stadigt være vanskeligt at forstå tale. |
|
Besvær med at forstå tale? |
Hørenedsættelse i det indre øre påvirker hovedsagligt, hvordan man hører de lyse toner: De høje lyse toner, f.eks. "s", "f", "sh", "t" er vigtige for at forstå tale. Dette er årsagen til, at personer med denne type hørenedsættelse ofte siger: "Jeg kan godt høre, men jeg kan ikke forstå, hvad der bliver sagt".
|
Ved en hørenedsættelse bliver taleforståeligheden kraftigt nedsat.