Pleje og vedligehold af høreapparater

Et par høreapparater - uanset hvor teknologisk avancerede de end er - kan ikke holde til længere tids brug uden nogen form for vedligeholdelse. Det siger næsten også sig selv, når man kombinerer teknik i små "rum" med varme og fugt fra øret. Derfor anbefaler vi dig at læse disse hørespecialisters råd om daglig vedligeholdelse af høreapparater igennem. Passer du godt på dine høreapparater, kan de give dig høreglæde i mange år - uden for mange servicebesøg, hvor du måske skal undvære dem et par dage.

Klik på overskrifterne herunder og læs mere om de enkelte punkter.

1. Beskyt høreapparaterne mod snavs

Høreapparaterne må kun berøres med tørre og rene fingre. Mikrofonernes åbning er mindre end en halv milimeter bred, så den kan blokeres af selv den mindste smule snavs

2. Undgå hårde slag og stød

Høreapparaterne bør altid sættes i og tages ud over en blød overflade, f.eks. en seng eller en sofa. Pas på ikke at tabe dem!

3. Beskyt høreapparaterne mod varme

Efterlad aldrig høreapparaterne på steder, hvor de udsættes for høje temperaturer. Beskyt dem mod direkte sollys (f.eks. i bilens forrude) og læg dem aldrig tæt på en hed radiator. Hvis høreapparaterne har fået fugt, benyt da først et autoriseret fugtfjernersæt

4. Beskyt høreapparaterne mod fugt

Husk at tage høreapparaterne ud før badning eller svømning. Efterlad dem ikke i badeværelset eller lignende steder, hvor de kan blive fugtige. Hold øregangen og ørets omgivelser tørre for sved og lignende. Fugt og kondens kan beskadige høreapparatets kredsløb, og vi anbefaler derfor, at du lader batteriskuffen stå åben om natten, og at du bruger et specielt tørresæt, som din høreapparattilpasser kan vise dig. Dette fugtfjernersæt samt andre renseartikler kan du købe hos bl.a. Phonak (www.phonak.dk)

5. Hold høreapparaterne væk fra børn og dyr

Hunde kan blive irriterede af hyletonen og samtidig tiltrukket af ejerens duft. Dette kan resultere i gennemtyggede høreapparater. Høreapparatets batterier er giftige og må ikke indtages. Hvis et batteri indtages, bør man straks søge lægebistand

6. Undgå kontakt med hårspray og makeup

De fine partikler fra makeup, hårspray og lignende kan let blokere den lille mikrofonåbning. Fjern derfor altid høreapparaterne før brug af denne type produkter

7. Rengør høreapparaterne forsigtigt

Tør høreapparaterne af med en ren, tør og blød klud. Anvend ikke sprit, rengørings- eller opløsningsmidler, da disse kan ødelægge de elektroniske kredsløb

8. Ørehygiejne

Sørg for, at øret er rent. Hvis høreapparatets lydstyrke mindskes, kan det være pga., at lydudgangen eller voksfilteret er lukket til af ørevoks eller snavs. Vi kan anbefale dig nogle specielle rengøringsprodukter, hvis du har behov for det

9. Opbevar høreapparaterne på et sikkert sted

Når høreapparaterne ikke er i brug, bør de opbevares i den oprindelige æske eller i et specielt tørrebæger. Fjern batterierne, hvis høreapparaterne ikke skal bruges i længere tid

10. Reparationer må kun udføres af specialister

Skruetrækkere og olie tager livet af høreapparater! Alene let berøring af elektronikken kan have uoprettelig skade. Tag derfor altid kontakt til os først, hvis dine høreapparater er gået i stykker.
 


Copyright 2011 | Hørecentrene a|s | Skejbycentret | Skelagervej 5 | 8200 Århus N | Tlf. 7070 2328 | info@hca.dk