Priser på høreapparater

Hørecentrene a|s tilbyder vi et meget bredt sortiment af høreapparater fra de mest anerkendte producenter. Prisen for et høreapparat afhænger i høj grad af, hvor avanceret teknikken er, og hvor stor eller kompliceret en hørenedsættelse, det skal kompensere for.

Det er derfor en god idé på forhånd at overveje, i hvilke situationer du særligt har brug for at høre bedre. En god tommelfingerregel er, at jo oftere du færdes i støjfyldte omgivelser som arbejdspladser, foredragssale og restauranter, jo mere avancerede høreapparater har du behov for. Er du i tvivl, rådgiver vores dygtige hørespecialister dig gerne. Du er altid velkommen til at bestille en tid til rådgivning og nærmere information. Det koster ikke noget. 

 For at lette dit valg af høreapparater har vi inddelt vores sortiment i fem prisklasser. I hver prisklasse har vi nøje udvalgt høreapparater med den bedste teknologi og design i alle vores hørecentre.Prisen, som herunder er angivet for ét høreapparat, er efter det offentlige tilskud er fratrukket.

 Prisen inkluderer:

  • Udvidet høreundersøgelse
  • Høreapparat
  • Tilpasning 
  • Fire års garanti på høreapparater
  • Fire års fri service, justering og efterkontrol 
  • 2 måneders returret
Derudover tilbyder vi en udvidet garanti på vores høreapparater samt en 50%-rabatordning ved tab af høreapparater. Læs mere her

 

Basis - Pris kr. 0,- pr. høreapparat da høreapparaternes pris ligger inden for tilskuddets rammer

Høreapparater med basis teknik kan fås inden for tilskuddets rammer. De har god lydkvalitet og giver gode resultater i stille omgivelser. Du har mulighed for manuelt at regulere lydstyrken, og nogle af høreapparaterne indeholder telespole. Basis høreapparater er til dig, der har behov for at høre fjernsynet bedre og har brug for bedre taleforståelse ved samtale mellem to personer i stille omgivelser.

 

Komfort Basis - egenbetaling på kr. 1.000,- - 1.450,- pr. høreapparat efter tilskuddet er fratrukket

Høreapparaterne i Komfort Basisgruppen har udover basisgruppens egenskaber mulighed for at vælge op til 3 manuelle programmer og automatisk støjreduktion. Der er også mulighed for trådløs tilkobling til mobiltelefon og Bluetooth udstyr. Høreapparaterne er til dig, der har brug for bedre taleforståelse ved samtale mellem flere personer, for at kunne høre fjernsynet bedre samt til brug på steder med moderat støj.

 

Komfort - egenbetaling på kr. 2.745,- pr. høreapparat efter tilskuddet er fratrukket

I Komfort Plusgruppen har vi flere indstillingsmuligheder end i basisgruppen. Det vil sige, at du opnår gode lytteresultater i støj og skiftende lydmiljøer, som f.eks. til en fest eller social komsammen. Du har mulighed for at få to forskellige lytteprogrammer, og høreapparaterne vil automatisk regulere lyden efter den omgivende støj. Høreapparater i denne gruppe er til dig, der har brug for at høre bedre i følgende situationer: se fjernsyn, i kontormiljøer, på restaurant og ved to personers samtale i støj.

 

Præcision - egenbetaling på kr. 4.495,- pr. høreapparat efter tilskuddet er fratrukket

I Præcisionsgruppen får du meget avanceret teknik, hvilket vil sige høreapparater, som er blandt de bedste på markedet. Høreapparaterne har en virkelig god lydkvalitet og giver en optimeret taleforståelse. De giver fine lytteresultater i støjfyldte og omskiftelige lydomgivelser f.eks. feststøj og selskabssamtaler. Du har mulighed for at få 3-5 forskellige lytteprogrammer. Der er automatisk støjundertrykkelse og støjdæmpning i alle programmer, og du kan få fjernbetjening koblet til. Høreapparaterne kan bruges til at se fjernsyn, i kontormiljøer, på restaurant og til middage, 2-4 personers samtale i støj, feststøj, foredrag og musik.

 

Perfektion - egenbetaling på kr. 7.495,- pr. høreapparat efter tilskuddet er fratrukket

Høreapparaterne i Perfektionsklassen hører til de allerbedste høreapparater på markedet - høreapparater af en virkelig høj kvalitet. Høreapparaterne indeholder en meget avanceret teknologi - dog på en meget brugervenlig måde. De har en suveræn lydgenkendelse, giver en suveræn taleforståelse samt byder på den bedste lydkvalitet, du kan få. Mulighederne for specielle lytteprogrammer er mange med op til 5 forskellige lytteprogrammer, og de kan betjenes med fjernbetjening. De kan med fordel bruges i alle lydmiljøer, og det unikke ved denne slags høreapparater er, at de automatisk fokuserer på den kraftigste tale, der er omkring dig.


Privat køb af høreapparater

Er du bosiddende i udlandet, eller ønsker du ikke offentligt tilskud til høreapparatbehandling, kan du altid vælge at købe høreapparater privat hos os. Dette gælder også, hvis du f.eks. ønsker at købe nye høreapparater før udløbet af den fire-årige periode, hvor du igen kan få nyt tilskud. Kontakt os gerne og få oplyst en pris på telefon 7070 2328.

 

 


Copyright 2011 | Hørecentrene a|s | Skejbycentret | Skelagervej 5 | 8200 Århus N | Tlf. 7070 2328 | info@hca.dk